Sponsor der muliggør Dansk Paintball Forum

Forfatter Emne: Bestemmelser vedr. Paintball  (Læst 2790 gange)

Offline Kri_stoffer

  • Moderator
  • Amatør Medlem
  • *****
  • Indlæg: 906
  • Ugly Ducklings
    • Vis profil
Bestemmelser vedr. Paintball
« Dato: April 08, 2009, 05:48:11 pm »
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=726

Kapitel 3

Paintballvåben, hardballvåben og overlevelsesspil

§ 21. Paintballvåben og hardballvåben, der anvender kulsyre som drivmiddel, er omfattet af forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1. Ammunition til paintballvåben bestående af en skal af gelatine mv., der indeholder farvestof, er ikke omfattet af våben- og eksplosivstofloven. Tilsvarende gælder for ammunition til hardballvåben bestående af hård plastik. Kulsyrebeholdere og kulsyrepatroner er ikke omfattet af våben- og eksplosivstofloven.

Stk. 2. Tilladelser til paintballvåben og hardballvåben, der anvender kulsyre som drivmiddel, gives uden begrænsning i antal.

Stk. 3. Paintballvåben og hardballvåben, der anvender luft som drivmiddel, er ikke omfattet af forbudet i våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, jf. våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 2, litra a.

§ 22. Til paintballskytteforeninger og hardballskytteforeninger kan der ved dennes formand gives våbentilladelse til paintballvåben og hardballvåben, der anvender kulsyre som drivmiddel. Tilladelse må kun gives til foreninger, der har adgang til en godkendt skydebane eller skydeterræn. Skytteforeningen skal endvidere have adgang til lokaler, hvor våbnene kan opbevares forsvarligt, jf. våbenbekendtgørelsens § 20.

Stk. 2. Medlemmer af paintballskytteforeninger og hardballskytteforeninger kan gives tilladelse til paintballvåben og hardballvåben. Medlemmer af paintballskytteforeninger og hardballskytteforeninger, der er under 18 år, kan gives våbentilladelse i overensstemmelse med bestemmelserne i § 16.

§ 23. Til personer eller selskaber mv., der på kommerciel basis driver overlevelsesspil, kan der gives våbentilladelse til paintballvåben og hardballvåben, der anvender kulsyre som drivmiddel, til brug for deltagere i spillet. Ansøgeren skal have adgang til en godkendt skydebane eller skydeterræn. Ansøgeren skal endvidere have adgang til lokaler, hvor våbnene kan opbevares forsvarligt.

§ 24. Indretning og anlæggelse af skydebaner og skydeterræner til paintballvåben og hardballvåben, herunder luftdrevne paintballvåben og hardballvåben, skal godkendes af politiet inden ibrugtagning, jf. våben- og eksplosivstoflovens § 7 samt skydebanebekendtgørelsen.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelsen af skydebaner og skydeterræner til paintballvåben skal der stilles følgende vilkår:

1)   Deltagerne skal være mindst 16 år. Arrangørerne skal endvidere sikre sig, at personer under 18 år har skriftligt samtykke til deltagelse i spillet fra forældremyndighedens indehavere.

2)   Paintballvåben skal anvendes under iagttagelse af sådanne sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af ansigtsbeskyttelse, at deltagerne i spillet ikke kommer til skade. Ansigtsbeskyttelse mv. skal være fremstillet til brug for spillet.

Stk. 3. I forbindelse med godkendelsen af skydebaner og skydeterræner til hardballvåben skal der stilles følgende vilkår:

1)   Deltagerne skal være mindst 16 år. Arrangørerne skal endvidere sikre sig, at personer under 18 år har skriftligt samtykke til deltagelse i spillet fra forældremyndighedens indehavere.

2)   Hardballvåben skal anvendes under iagttagelse af sådanne sikkerhedsforanstaltninger, at deltagerne i spillet ikke kommer til skade. Deltagere i spillet, herunder ledere og andre personer, der opholder sig på skydebanen eller i skydeterrænet, skal bære maske, der dækker ansigtet fra pande til hage samt ører. Ansigtsbeskyttelse mv. skal være fremstillet til brug for spillet. Dele af hoved og hals, der ikke er dækket af maske, skal være dækket af hoved- og halsbeklædning.

3)   Ved anvendelse af hardballvåben må skudafstanden ikke være under 6 meter.

4)   Som ammunition til hardballvåben må der kun anvendes plastikkugler med en kaliber på 6 mm.

Stk. 4. Politiet kan fastsætte yderligere vilkår i forbindelse med godkendelsen.
« Senest Redigeret: April 18, 2009, 01:42:59 pm af Kri_stoffer »
Moderator på Pball.dk

 



Sponsors der muliggør Dansk Paintball Forum